Grundlovsmødet 2018

Grundlovsmødet i Glavendruplunden var i år særdeles velbesøgt.

Vi var over 150 mennesker, og en stor tak til Nordfyns Efterskole for at komme. Det er en vigtig dag, og det er godt, at de unge mennesker på skolen får et indblik i grundstenen i det danske demokrati.

Også en stor tak til de mange andre fremmødte. Målt på antal deltagere var det i år det største konservative grundlovsmøde på Fyn.

Ligeledes skal årets talere have en stor tak. Programmet var i år meget bredt og spændende.

Mai Mercado (Børne- og socialminister og spidskandidat på Fyn for Det Konservative Folkeparti) talte om grundlovens betydning for vores demokrati.

Magnus Ørum Harkjær (Lokalredaktør og journalist på Fyens Stiftstidendes Nordfyn-redaktion) talte om pressens rolle i det lokale demokrati.

Christina Abildgaard (Vejleder af pædagogisk personale og forældre til at udvikle børns adfærd)  talte om børn og familie i en moderne verden

Anders Thingholm (Formand for Teknik- og Miljøudvalget og kommunalbestyrelsesmedlem)  talte om de fremtidige udfordringer og mulige løsninger i forhold til miljøpolitikken i Nordfyns Kommune.

Franz Rohde (Næstformand i vælgerforeningen og i storkreds Fyn)  talte om det kommende folketingsvalg.

Oscar Ibsen (Formand for KU Nordfyn, Natur-, Miljø og Klimaordfører for KU på landsplan)  talte om den genstartede forening på Nordfyn.

Carsten Jäger (Formand for vælgerforeningen) styrede slagets gang

Efter grundlovsmødet deltog mange i rundvisningen om Glavendruplunden og Glavendrupstenen ved Carl Martin Christensen

En meget stor tak skal vores sponsorer også have. Uden dem kunne vi ikke få et så stort arrangement op af stå.
Rundstykker sponsoreret af Otterup Bageri, vin sponsoreret af Korsholm VIN og stor tak til Per Maegaard for støtte.

Vi glæder os allerede til grundlovsdag næste år.

Her er lidt billeder fra i år

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.