Brian Dan Kristensen

47 år og bor i Hjadstrup med min kone Cindie og vores 2 børn.

Jeg er selvstændig anlægsgartner med virksomheden Dansk Plante Service.

Når jeg er kandidat til kommunalvalget, så er det fordi, jeg gerne vil være med til at sikre, at vi får gode muligheder for at udvikle områderne uden for de store byer. Det hører med til dette, at det skal være muligt at drive virksomhed uden for industrikvarterene, så der er liv og arbejdspladser i hele kommunen.

Jeg er meget interesseret i at fremme mulighederne for det nære sammenhold, der opstår rundt omkring både de mindre og i de større lokalsamfund. Også på dette område skal kommunen være en aktiv medspiller, så det frivillige fremmes – til glæde og gavn for borgerne.